Casco RubberFix

Casco RubberFix

5287
Ideelt til limning og fugning af gummi, læder, tekstil, træ, neopren og forskellige syntetiske materialer.
89 kr.
Ideelt til limning og fugning af gummi, læder, tekstil, træ, neopren og forskellige syntetiske materialer. En perfekt "Førstehjælp" ved reparation og limning af skosåler, støvler, handsker, luftmadrasser, gummibåde, regntøj, tasker, sadler, telte m.m. Ved reparation af huller og revner: Reparation kan ske både fra inder- og ydersiden. Hvis f.eks. en gummistøvle repareres udefra, kan revnen holdes sammen med tape på indersiden. Når reparationsområdet er rengjort og vasket med acetone, fordeles RubberFix over revnen og ca. 1 cm rundt om. Indarbejd det medfølgende net i min. 1 mm RubberFix. Læg derefter støvlen, så reparationen kan foregå horisontalt, og du undgår, at limen løber af. Lad den ligge i varm, fugtig luft, f.eks. i badeværelset, så der kan foregå en hærdning i 16-24 timer. Limning: Efter rengøring og vask med acetone påføres et tyndt lag RubberFix på begge overflader, og de presses sammen. For bedste resultat anvendes en tvinge, der presser under hærdningen. Det er også muligt at fastgøre de limede overflader med tape eller snor. Lad hærde i varm, fugtig luft i 16-24 timer. Læg gerne en smal streng RubberFix uden på limningen som ekstra beskyttelse, hvis det f.eks. er en skosål, der skal limes fast. Rengør grundigt de overflader, der skal repareres. Gør overfladerne ru med sandpapir, hvis det er muligt. Lige inden påføring af RubberFix skal overfladerne vaskes med acetone (brug ikke sprit/terpentin). Kan ikke anvendes på termoplast, polypropylen (PP) & polyethylen (PE), akrylplast (PMMA), polycarbonat, teflon eller bituminøse overflader.